Den blomstrende have.

Hvordan skildres Mette af Jeg-fortælleren:
Jeg-fortælleren skildre Mette som en yderst frastødende person. Han syntes praktisk talt at hun er klam. Han kan slet ikke forstå, at der overhovedet er nogen som helst, der gider kysse hende.

Skift til Eriks synsvinkel, og giv en beskrivelse af Mette:
Erik syntes hun er tiltrækkende og kysser med hende i blomsterhaven, mens jeg-fortælleren klipper blomster.

Ondskab er blevet mainstream

Indhold:
Artiklen fortæller noget om, hvilke måder ondskaben kan foregå på. Den fortæller også noget om hvorfor ondskab er blevet mainstream, som er fordi at meget humor nu til dags, indeholder en form for ondskab. Den giver en, et godt billede på hvor man kan se ondskab (Klovn, X-factor m.m.).

Hvorfor skriver journalisterne som de gør?
Jeg tror de skriver som de gør, fordi ondskab er blevet meget mere udbredt end var for nogle år siden, og er stadig stigende. Så derfor er den en mild, og informerene måde at fortælle, hvordan tingene har udviklet sig, hvordan de er, og hvor det vil udvikle sig.

Mainstream ondskab (mindmap):
Mainstream ondskab.
- Vold.
- Terror.
- Psykisk.
- Mobning.
- Film.
- Bøger.
- Humor.
- Krig.

Ond i sulet.

Budskab:
Jeg tror budskabet kan være at man ikke skal være for afhængig af andre, for så får man bare den kolde skulder. 

Storesøsteren:
"indtil jeg hørte din dør åbne sig, dine søde fodtrin på vej ind til vores mor, din hulken, frysende hud under natkjolen."
- Storesøsteren vil gøre alt for at holde sin lillesøster vågen. Ligegyldigt hvor meget det pirrer lillesøsteren, så stopper hun ikke. Storesøsteren er OND.

Forhold til moderen:
"Og vores mor kom op som et tordenvejr i badekåbe, rasende og dirrende. Og hvorfor jeg var sådan en natteravn og en hystade og du driver os alle sammen til vanvid med det pjat."
- Storesøsterens forhold til moderen er meget anspændt. Hun går over grænsen hver gang.

Har jeg'et narcissistiske træk?
?

"Vædderen" af Cecil Bødker.

Cecil Bødker:
Født i 1927.
Er forfatter.
Skriver meget om Barndom.

Resumé:
Novellen handler om drengen Vagn. Han må ikke noget som helst for sine forældre, og slet ikke gå ud til vædderen. Han går dog derud alligevel, og provokerer den, fordi han mener den ikke er farlig, da den er indhegnet.

Vagn og al hans væsen:
Holdning til landmiljøet.
- Han hader det, fordi han ikke må noget, og fordi han ikke kan lave så meget der.

Holdninger til bymiljøet.
- Han savner bymiljøet, han mener det er meget bedre inde i byen.

Holdninger til sig selv.
- Han føler sig overlegen. Han prøver hele tiden at flytte de grænser, som han ferieforældre sætter.
Han føler han mangler frihed, fordi hans forældre hele tiden bestemmer alting.

Holdninger til 'ferieforældrene'.
- Han syntes de er dumme, fordi de skal bestemme alt, og sætter alt for mange grænser.

Citat:
Citat til landmiljø og 'ferieforældrene'.
"De var så dumme begge to - og gården og alting. Der var da ikke noget ved at være på landet" - det han siger er at hans 'familieforældre' er dumme, og at han hader gården.

Fortællerens syn på Vagn:
Hvordan vurderer fortælleren Vagn.
-

Arbejdsspørgsmål.

1. Erasmus Montanus taler og skriver latin til sine forældre, selvom han ved, de ikke kan forstå det. Kan du komme på nogle nutidige eksempler på den måde at bruge sprog på? 

- Kan ikke komme med nogle nutidige eksempler, hvor folk taler sådan i familien.
Men i hverdagen, kunne det være på en rejse f.eks. hvor man i trafikken skal skælde ud, og det gør man så på sit eget sprog. 

2. Kan du finde på andre eksempler på den slags ”goddag mand økseskaft” samtale, som Per Degn og Erasmus Montanus har i akt 2 scene 3? 

- Ved ikke hvad en "Goddag mand økseskaft" samtale er?

3. Har du nogensinde følt dig som Erasmus Montanus, der vender hjem? Har du for eksempel prøvet at være væk hjemmefra i et stykket tid og føle, at du er blevet en anden, når du vender hjem?Eller kan du forestille dig hvordan det er? Forstod dine omgivelser, at du var forandret?
Accepterede de det? Hvordan fortalte du dem det? 

- Jeg kan ikke føle noget der hjemme. Da jeg aldrig har været på efterskole, eller noget hvor man var væk længere tid ad gangen.
Men da jeg i 2011/2012 gik på Rantzausminde skole, blev jeg rigtig gode venner, med en derfra. Jeg ændrede mig lidt socialt. Mend et var ikke noget som havde nogle konsekvenser - tvært imod. 

4. Hvordan er dit syn på Erasmus Montanus? Læs evt. stykket og besvar spørgsmålet og besvar det igen, når du har set forestillingen. Har du ændret mening? 

- Jeg synes Erasmus Montanus virker som en bedrevidende og arrogant egoist, som kun tænker på sig selv. Han er ligeglad med andres mening, så længe han får ret. 

Erasmus Montanus.

Erasmus Montanus er en komedie skrevet af Ludvig Holberg i 1723. Stykket omhandler den unge Rasmus Berg, som i stykket spiller Erasmus Montanus.

Rasmus er tager til Kbh for at studere. Nogle år efter vender Rasmus tilbage til sin fødested, og har ændret sit navn til "Erasmus Montanus". Da han vender tilbage er han arrogant og bedrevidende.

Selvom den viden han vender tilbage med er korrekt, f.eks. at jorden er rund og ikke flad. Så mener folket at han spreder falsk viden i byen.

En Kongelig Affære.

1. Oplysningsmand:
En forgangsmand, der kæmper for f.eks. større frihed til bønderne.
Nogle af oplysningsmændene i filmen er;

• Struensee.
• Voiltaire - ytringsfrihed & menneskerettigheder. 
• Rosseau. 

2. Forbudte bøger i DK:

Bøgerne er forbudte p.g.a. censuren, og fordi det er oplysningsbøger, som bl.a. går i mod kirken.
Det viser et ønske om "Det frie menneske". 

3. Oplysningstanker i filmen:

Borgenes rettigheder. 

Jordens skabelse. 

4. Træhestens brug:

Træhesten bliver brugt til at dræbe folk. Grunden til at folk bliver dræbt, kunne være at f.eks. bønder er gået i mod adelen eller kirken. 

5. Ytring:

Ytringen er en hentydning til at gud ikke har noget med det at gøre, men det i stedet er videnskaben (Medicin m.m). Han skal ikke takke gud, men lægen. 

Genren - historiske film.
Historiske film:

• Braveheart – så den fordi jeg havde hørt den var god, og så var den på TV2 - kunne godt være en dramafilm". 
• Titanic – ved ikke hvorfor jeg har set den - kunne godt være en romantisk-dramafilm. 
• En masse film om 2. verdenskrig (kender ikke titlerne). Jeg har set dem fordi jeg syntes 2. verdenkrig er spændene - nogle af dem er dokumentarer, andre der krigsfilm. 

Genrekendetegn:

• Braveheart - er der meget kostumerne (løst tøj, brynjer m.m.) og våbene (svær, bue og pil m.m), der er kendetegnet. 
• Titanic - I starten af filmen, der ser man inden at folk går om bord, nogle gamle biler, det kendetegner tiden godt. 
• 2. verdenskrig - hagekors, det siger vist alt om hvilken tid vi er i. 

Hvornår er det en historisk film?

Jeg mener at en historisk film er så snart, man kommer længere tilbage end ens egen levealder.
F.eks. for mig, er en film om berlinmurens fald historisk.

Personkarakteristik.
Caroline Mathilde
Ydre:

• Hun går i store kjoler. 
• Hun har mørkt krøllet hår.
• Forholdstvist slank. 
• Normal højde. 
• På hendes kjoler er der ofte nogle puffede ærmer. 
• Billede af Caroline Mathilde. 

Indre:

• Hun er meget glad for Struensee. 
• Hun er meget stille (har sikkert også noget med tiden at gøre). 
• Hun er et frit menneske, pga. de franske bøger. 
• Stærk personlighed - egne meninger (ses bl.a. i brevet til sine børn). 
• Hun prøvede virkelig på at elske konge, som ses i starten af filmen, f.eks. at hun kommer hen til han og siger han skal komme op til hendes værelse. 

Struensee:

Ydre: 

• Langt brunt hår, med en hestehale. 
• Brune øjne. 
• Normal bygning. 
• ca. 40.

Indre:

• Viljestærk (Censur/trykkefrihed).
• Tålmodighed.
• Manipulator. 
• Gelant.
• Intelligent. 

Blinkende lygter 2.

Opgave 1. 
Voldscenerne i filmen, påvirker mig ikke. Fordi der er jo nærmest en eller anden form for vold i alle film.

Opgave 2. 
Jeg syntes at scenen for Arne og Peter tæver lastbilschaufføren, er langt mere sjov en scenen hvor arne skyder koen. Grunden til at jeg syntes den ene scene er sjovere end den anden, er fordi at scenen med lastbilschaufføren er så overdrevet at den er sjov. Ift. til scenen med koen.
Også fordi at folk har fået den tanke, at når et menneske bliver dræbt i en film, er det ganske normalt. Men når et dyr dør i en film, er det ganske forfærdeligt.

Opgave 3.
At koen bliver skudt i virkeligheden, ændrer ikke min opfattelse af scenen. Det sker jo hele tid at en ko blever skudt, til slagtning. Men selvfølgelig er det stadig synd.

Opgave 4.
Jeg vil sige at Arne er mere voldelig end jægeren er, fordi at han skyder og dræber mennesker, fordi han syntes det er sjovt. Jægeren dræber kun dyr, undtagen til sidst hvor han skyder banden fra Færøerne. Men jeg ser det lidt som en god ting han gjorde.

Jeg synes ikke at nogen form for vold er i orden, hverken mod dyr eller mennesker.
Men at slagtere skyder dyr, rør mig ikke. Vi skal jo have mad. Og dyrerne lider ikke på nogen måde, da de dør lige på stedet.

Opgave 5. 
Jeg tror helt sikkert at Arne er den mest voldelige, fordi han selv er blevet udsat for vold derhjemme. Så ja, jeg tror man bliver mere voldelig af at blive udsat for vold.

Blinkende lygter.

Opgave 1.

Digtet handler om hvordan man kigger tilbage på sin barndom, og bliver ved med at håbe på det positive. Men hver gang bliver ens håb slukket, og at der til sidst ikke er mere håb. Kun sorg er tilbage i ens sjæl.

Opgave 2. 

Tema(er):

• Ulykke.
• Barndomssorg.
• Kærlighed.
• Vold.
• Følelser.

Stemninger:

• I starten er filmen er stemningen meget rå, der bliver kørt på den meget hårde og kolde stemning. Selv til en fødselsdag. 
• I midten bløder det hele lidt op, Thorkild bliver blød om hjertet. Han vil gerne bygge huset op igen, og han gider ikke hører på nogle bandeord mere. 
• 3/4 hende i filmen bliver det mere råt igen, fordi der kommer den færøske bande, og til dræbe de 4 gutter. Men ind ad døren træder jægeren og lægen, og jægeren skyder færingerne. 
• I slutningen af filmen, er den rå stemning igen væk. Thorkild, Stefan, Peter, Arne åbner restauranten ude i skoven.

Sammenligning:

De to lister passer godt sammen i den forstand at, stemningen og personerne er så rå, som de er, fordi at de har haft en rigtig hård barndom. 

Stefan får en kæreste, så der passer listerne også godt sammen. 

Scenen hvor Peter sidder inde i skabet, og ryger. Hans far falder om under middagen, og han får lov til at komme ud. Den scene syntes jeg passer godt sammen med strofe 1 i digtet. 

Opgave 3.

Jeg tror helt sikkert at der er en forskel på måden at se en ulykkelig barndom. Nu til dags tror jeg ikke at børnevold er så udbredt, som det har været. Hvilket jeg tror er med til at gøre at der er en forskel. 

Opgave 4.

Filmen bruger årstiderne til at fremhæve forskellige stemninger, ift. forskellen på lyset af årstiderne. Om vinteren og om sommeren er det meget lyst og dermed også meget lykkeligt. Det er om vinteren de 4 gutter er ude og bade i havet. Og om sommeren åbner restauranten. 

Mens der om foråret er meget mørkt. Det er primært det man ser noget til den færøske bande. 

Dansen Gennem Sommeren

Hvad tror du at The Dark Angels ville have gjort ved Lisa, hvis de havde taget hende?

Voldtaget hende og udnyttet hende seksuelt. Det synes jeg man kan se, på deres attityder og fordi de er virker dominerende.

Hvad gør sproget, ved teksten?

Ift. tiden den er skrevet på, så virker teksten meget moderne, og lyder som noget der sagtens kunne være skrevet i vores tid.
Teksten er meget talende, da det er en jeg-fortæller. Den er fyldt med replikker, og det er meget Jacob' tanker der beskriver de forskellige scenarier. 

Gjorde Stankelbens død, noget godt for Jacob og Lisas venskab?
Både og. Fordi Jacob var i virkeligheden ikke særlig glad for at Stankelben havde ligget i teltet med Lisa. Så på den front var det godt. Men samtidig var det jo hans bedste ven. Så han var også utroligt ked af det. 

Hvorfor havde Lisa sådan en holdning til kærlighed?

Fordi hendes mor også havde to mænd. Så mente hun jo også at kærlighed er noget man deler, og det kun gavner. 

Hvorfor gik Stankelben med til at være sammen med Jac’ kæreste, når han vidste hvor højt han elskede hende?
Jeg tror det er fordi at Lisa har en utrolig god overtalelsesevne, som hun også viser ved at overbevise/overtale Jacob mange steder i romanen. 

Hvordan kan man tolke sætningen "Dansen Gennem Sommeren"?
Jeg tolker den således: At en dans tager man trin for trin, og at det kan gå både frem og tilbage, hvilket det også gør i romanen. 

Hovedpersonernes baggrundshistorie:
Lisa: Åbent seksuelt, og åben over for livet.
Jacob: God til at tilpasse sig, har sine egne meninger og forståelser.
Stankelben: Forældrene skjuler over for andre, hvor meget de skændes osv. Ser mørkt på livet.